Arbejd, til natten kommer
1. Arbejd, til natten kommer;
kaldet, du fik, er stort.
Han, som sit værk begyndte,
vil og se det gjort.
Tidligt i livets morgen
sendte han nåde-bud:
pagten, i dåben stiftet,
vier dit liv til Gud.
2. Arbejd, til natten kommer:
barndommens lyse år,
ungdommens drømmefyldte,
kæmpende, rige vår,
manddommens modne sommer,
aldrens og høstens tid;
gå dog, mens lyset skinner,
fyld hver stund med flid.
3. Arbejd, til natten kommer;
bliv i Guds gerning ved;
går du med bøn i kaldet,
går din Herre med.
Arbejd med frygt og bæven
ydmygt på frelsens værk;
Gud er dog den, som giver
viljen og gør stærk.
4. Arbejd, thi natten kommer;
snart synker sol i hav.
Hvad har du gjort for Herren,
som for dig sig gav?
Arbejd, til aftenstjernen
gylden og blank står tændt,
melder, at nu kom natten,
nu er værket endt.
Bliv, hos mig, kjaere herre Krist
1. Bliv hos mig, kjære Herre Krist!
Jeg ellers gaar i Blinde,
Ser ei den Vei, hvorpaa jeg hist
Skal Fredens Hjemstavn finde.
Bliv hos mig du, al Verdens Lys,
Driv Syndens Mulm og Dødens Gys
I Naade fra mit Hjerte!
2. Bliv hos mig, kjære Herre Krist!
Jeg mættes ingenlunde,
Naar ikke du, som mætted hist
I Ørken mange Munde,
Mig række vil det Livsens Brød,
Som er dig selv, du Frelser sød,
Fra Himlen til os kommen.
3. Bliv hos mig, kjære Herre Krist,
At jeg kan Frugter bære!
Du er min Rod, jeg er din Kvist,
Og kan dig ei undvære;
Du Vintræ i Guds Urtegaard,
Fra dig jeg Saft og Styrke faar,
Kan uden dig ei trives.
4. Bliv hos mig, kjære Herre Krist,
Blandt Verdens tusind Farer,
Jeg faar ei Ro for Satans List,
Om du mig ei bevarer,
Om du ei med din Hyrdestav,
O gode Hyrde, til min Grav
Mig værge vil og lede!
5. Bliv hos mig, kjære Herre Krist,
Naar det mod Natten stunder!
Er du hos mig, da veed jeg vist,
At sødelig jeg blunder.
Bliv hos mig til min sidste Stund,
Og sig til mig i Dødens Blund:
Jeg dig til Himlen fører!
Dejlig er Jorden
Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er i dag en frelser fød!