Gå mig ej forbi o, Frelser
Gå mig ej forbi, o frelser,
hør min bøn til dig!v
Når du andre nåde skænker,
glem da ikke mig!
Refrain:v
Frelser, Frelser,
hør min bøn til dig!v
Når du andre nåde skænker,v
glem da ikke mig!
Ved din nåde throne ydmygt
knæle jeg i bøn.
Stolende på Jesu sår ogv
kærlighedens løn.
Jesus, du min gledes kilde,
lys og liv for mig,
alt hvad jord og himmel ejer,
intet er mod dig.
Glade jul, dejlige jul
1.Glade jul, dejlige jul,
engle dale ned i skjul!
Hid de flyve med Paradis-grønt,
hvor de se, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de gå.
2.Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang.
3.Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunge om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang.
4.Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringe til store og små
bud om ham, som i krybben lå,
fryd dig, hver sjæl, han har frelst!
Ingen er så tryg i fare
1. Ingen er så tryg i fare
som Guds lille børneskare,
fuglen ej i skjul bag løvet,
stjernen ej højt over støvet.
2. Herren selv på Zions bjerge
for sit folk er skjold og værge,
vil sig over os forbarme,
bære os på faderarme.
3. Ingen nød og ingen lykke
af hans favn os bort skal rykke;
han, den bedste ven blandt venner,
al vor trang og længsel kender.
4. Vore hovedhår han tæller,
hver en tåre, som vi fælder;
han os føder og os klæder,
midt i sorgen han os glæder.
5. Om han tager, om han giver,
samme Fader han dog bliver,
og hans mål er kun det ene,
barnets sande vel at tjene.
6. Fryd dig da, du lille skare!
Jakobs Gud vil dig bevare;
på hans mindste vink må alle
fjenderne til jorden falde.
7. Og når endt er kampens dage,
endt hver jordisk nød og klage,
kalder os vor Faders stemme
til en evig fryd derhjemme.